På Anna Trolles Skole i Middelfart Kommune fandt man ud af, at der faktisk ofte ikke var en dagsorden på teammøderne. En gruppe af ressourcepersoner tog derfor fat på at udvikle en ny dagsordenskabelon.

Mere drift end udvikling
”Det, at der ikke var en dagsorden til et teammøde, gjorde, at meget af tiden på møderne blev brugt på drift, gennemgang af elever og planlægning af et eller andet,” forklarer Micky Lindharth, der er matematikvejleder på skolen.
Det har særligt været balancen mellem den nødvendige drift og ønsket om udviklingstid og -prioritering i teamet, som har gjort, at ressourcepersonerne på skolen har kastet sig ud i udviklingen af den nye dagsordenskabelon. Men der var også andre udfordringer, som krævede opmærksomhed, før teams på skolen for alvor kunne skabe rum for udvikling på deres møde.
Den anden udfordring var teamenes størrelse. I nogle teams var det faktisk kun to personer. ”Teams var så små, at det bare blev en snak hen over bordet,” siger PLC-medarbejder Hanne Kristensen, ”men nu har vi ændret teamstrukturen, så der er skabt teams på 4-5 personer. Vi håber at det kommer til at give en anden dynamik.”

Spørg kollegerne
På skolen har man afsat tid til, at alle er kommet med bud på, hvordan det gode og meningsfulde møde ser ud. Hanne forklarer, at det har været vigtigt at finde ud af, hvordan alle kan komme i spil, og hvordan alle kan blive hørt på møder. ”Så når man går derfra, er man glad og føler, at man haft mulighed for at komme af med det, man havde på hjertet. Ligegyldigt, om man er en ekstrovert eller introvert type, for alle har noget vigtigt at byde ind med.”Netop at starte med at spørge kollegerne er også et af Hanne og Mickys råd til andre, som vil udvikle en ny dagsordenskabelon til teammøderne. Et andet råd kommer lige fra hjertet på dem begge og afspejler i høj grad kulturen på Anna Trolles Skole: ”Bare spring ud i det! Prøv noget af og juster, hvis det viser sig, at I rammer skævt. Det skal der være plads til,” som Micky fastslår, ”og husk også at forklare hvorfor.”

Den nye dagsordenskabelon
Det var et klart budskab fra Hanne og Mickys kolleger, at de gerne ville prioritere mere tid til udvikling. ”Derfor tog vi fat i udrettermodellen, som vi valgte at udvikle på, fordi det var vigtigt, at det var en dagsorden, der var nem at skrive punkter i. Det skulle være nemt og hurtigt at gå til,” fortæller Micky og fortsætter, så synes vi også, at det at skrive referatet i samme dokument, gav god mening.”For at sikre en nye prioritering mellem drift og udvikling traf udviklingsgruppen et afgørende valg. ”Vi lavede en tidsramme,” siger Hanne og fortsætter, ”Det gjorde vi for at tilbageholde driftsnak – ikke fordi den ikke er vigtig, men vi skubbede det til sidst i dagsordenen. ” ”30 min. til udvikling og 10 min. til drift,” supplerer Micky.

Første punkt hed oprindeligt Udviklingspunkt: Udfordringer og succeser i klassen (med handleplaner), men det er siden omdøbt til To didaktiske/pædagogiske succeser og en didaktisk/pædagogisk udfordring.Det gjorde man for at sætte større fokus på teammedlemmernes egen pædagogiske praksis. De ville gerne have teams til at diskutere didaktik og pædagogik, som formentlig kunne udvikle teamets praksis og dermed elevernes læring. Micky udtrykker det sådan: ”Man skal som team kunne reflektere over egen og kollegers praksis, så eleverne i sidste ende udvikler sig. Vi skal faktisk være hinandens eksperter og kunne give faglig sparring. Det gør os dygtigere.”

Punkt to i dagsordenen hedder Udvikling: Det kan fx være udvikling af morgensangsrutiner, af gruppeorganisering eller måske timens opstart.Hanne forklarer, at sidste punkt på dagsordenen er, at man beslutter punkter til næste møde og vælger facilitering af punkterne.

Særlig opmærksomhed på facilitering
Flere af Micky og Hannes kolleger gav udtryk for, at de gange, hvor de sidder og diskuterer uden brug af materialer eller uden at gøre noget andet end at sidde, da bliver møderne demotiverende. Det har udviklingsgruppen taget hånd om ved at udvikle en lille bog til alle teams med 12 strukturer. ”Så kan man, når man foreslår et punkt, samtidig foreslå en struktur, som knytter sig til punktet. Det kunne være de 7 hatte eller raketten eller noget andet. Så får man selv ejerskab til punktet, og der bliver plads til både introverte og ekstrovertes stemmer,” forklarer de to.

De to ser frem til for alvor at få prøvet den nye skabelon og de 12 strukturer af i det kommende skoleår, og de er optimistiske, fordi deres gode kolleger på Anna Trolles Skole har en særlig evne til at springe eksperimenterende og undersøgende ud i nye tiltag. Det vil også ske med dagsordenskabelonen, slutter de to.