I Middelfart Kommune har læsekonsulent, Britt Jensen Ponikovski, taget fat i børns sproglige udvikling som fællesnævneren, når hun inviterer indenfor til netværksmøde for DSA og læsevejlederne på alle Middelfarts skoler, der førhen var to selvstændige grupper i det tværkommunale netværk.
Her har hun planlagt temaer til inspiration og refleksion, f.eks. sprogvurdering og faglig læsning. Temaerne og samarbejdsstrukturen berører alle kerneelementerne i det professionelle læringsfællesskab; at lærerne får inspiration og mulighed for at tale om fælles værdier, en kollektiv faglighed, drøftelser af strukturer for samarbejdet og hele vejen rundt om eleven ved brug af data og formativ feedback.
Netværket er lige begyndt, og det er en fremtidig plan, at alle de faglige fyrtårne, der arbejder med børns sproglige udvikling samles i et forum, hvor de kan arbejde på tværs af både skole og dagtilbud for fælles viden og sprog. Her får de en vifte af faglige perspektiver ind i netværket og en fælles forståelse af hinandens faglige perspektiver ind i børns sproglige udvikling.
”Samarbejdet mellem Dansk-som-andetsprog og læsevejledningen giver rigtig god mening, og samarbejdet glider ind i hinanden. Den sproglige udvikling er koblingen for os”, siger Britt. Hun tilføjer, at der er en stor styrke i at se på sit faglige felt i andre perspektiver. Det giver mening med den sparring, man får sammen med de nye vinkler som et tættere samarbejde giver. Britt lægger derved bolden op og ind i skolernes professionelle læringsfællesskaber ved at sætte fokus på sprog i et bredere perspektiv, vel vidende at netværket ikke gør det alene. Det er i de professionelle læringsfællesskaber på skolerne, at det øgede samarbejde giver mening.
Læsevejledere og DSA-lærere mødes i netværket
En torsdag eftermiddag mødes det nye netværk i byrådssalen på Middelfart Rådhus. Her deltager læsevejleder, PLC-koordinator og ressourcelærer på Østre Skole, Isabel Pol Larsen. Hun er der sammen med sin kollega, Lise, der arbejder med dansk som andetsprog. Temaet for mødet er sprogvurdering i børnehaveklassen, og det er samstemmende i diskussionerne, at en tidlig sproglig indsats hjælper børnene uanset om deres danske er første eller andet sprog. Det gælder både deres sprogforståelse, ordforråd og kommunikative færdigheder.
Isabel reflekterer over sit samarbejde med DSA-lærerne på skolen og siger: ”Vi arbejder ofte ind i de samme problematikker og anvender ofte samme metoder fx vedrørende ordforråd. Den viden som DSA-læreren har omkring før-faglige ord og begreber, kender klassens lærere også til, men de anvender ofte ikke den viden så konkret som DSA-læreren gør.” Det faglige fokus på elevens sproglige udvikling kan støtte ALLE elever. På denne måde kan samarbejdet mellem DSA-læreren og læsevejlederen give bredde i arbejdet og mening, og både i forhold til fællesnævnere og forskellige tilgange til vejledningen af lærerne.”
Isabel fortæller, at hun f.eks. tester en nyankommet elev med dansk som andetsprog. Det kan hurtigt stå klart, at eleven for eksempel har et godt talesprog, mens skriftsproget ikke endnu er automatiseret. På baggrund af denne test, går DSA-læreren ind i arbejdet med elevens tidlige læseindlæring – i tæt samarbejde med lærerteamet og på den måde arbejder teamet videre med eleven ud fra deres fælles indsigt.
Databegrebet er ikke nyt, men med deltagelsen i projekt ”Videre med professionelle læringsfællesskaber” har det pædagogiske personale som fælles enhed på Østre Skole fået en bevidsthed om brugen af data i samarbejdet. ”Denne bevidsthed kvalificerer refleksionerne omkring elevens udvikling, klassens trivsel, klasserumsledelse mv.”, siger Isabel.
Fælles forståelse og ansvar
Isabel fortæller, at de på Østre Skole er nået langt i arbejdet med den fælles forståelse og det fælles ansvar i læringsfællesskabet. Når det fælles fokus i læringsfællesskabet er omkring elevens sproglige udvikling, er det derfor vigtigt, at hverken klassens lærere, læsevejleder eller DSA-lærer står alene, og derfor er samarbejdet så vigtigt. ”Et team omkring eleverne, f.eks. DSA-eleverne, kvalificerer helt klart vores måde at tænke vejledning, udvikling af ”boost-indsatser”, udvikling af holddeling og udvikling af undervisning på”, siger Isabel, der også påpeger, at der hele tiden udvikles og forbedres på form og indhold til for eksempel klassekonferencer og teamkonferencer.