Ledelse og ressourcepersoner på Skrillingeskolen i Middelfart Kommune lagde på internatet i september en ambitiøs plan for udviklingen af professionelle læringsfællesskaber i alle teams på skolen på en gang. Men efter et halvt år med udfordringer med at få de gode hensigter og den aktuelle virkelighed for alle på skolen til at nå hinanden, er det gået op for gruppen, at de må gentænke det lokale design for at skabe meningsfuldhed for alle i organisationen.
Skoleleder Karin Munk forklarer: ”Vi ville så meget med det, men det var alt for abstrakt – alt for ukonkret til at det kunne blive meningsbærende ind i organisationen. Vi i ledelsen kunne ikke forklare, hvad det egentlig var vi ville, og det vil sige, at lige pludselig blev professionelle læringsfællesskaber et abstrakt begreb, som vi ikke kunne relatere til hverdagen.”
Opdagelsen
Det gik på et tidspunkt op for Karin Munk, at alle i gruppen ikke havde den samme forståelse af, hvad professionelle læringsfællesskaber skulle blive til på skolen. ”Jeg opdagede det ved, at når vi sad og snakkede om det, så vidste vi ikke selv, hvad vi snakkede om. Vi havde fire forskellige ukoordinerede billeder af, hvad det var, og når vi ikke kunne forklare det, så kan vi heller ikke forklare det overfor personalet.”
Så sadlede vi om
Denne opdagelse gave Karin Munk og hendes kolleger inspirationen og modet til at sadle om. ”Vi skulle arbejde med noget, hvor det ikke blev en byrde at arbejde med PLF, men i stedet skulle ses i en samlet proces, som skolen har været i siden skolereformen. Det skulle være kontinuerligt ind i den proces. Det havde vi ikke fået gjort. Det var det, vi sadlede om til.”
Det blev tydeligt, at udviklingen af professionelle læringsfællesskaber kun kunne ske via en bevidst sammentænkning af allerede igangsatte initiativer og de nye samarbejdsformer, og at der skulle startes i det små. ”Vi begynder i stedet at lave bittesmå skridt. Folk kan relatere sig til det. Vi laver nu et læringsfællesskab ind i udviklingen af KRAP (Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik). Nu har vi fået PLF ind i den kontinuerlige proces, som vi var i i forvejen,” forklarer Karin. Det er nu udvalgte teams, der understøttet af ressourcepersonerne arbejder med at udvikle sig med elementer fra tænkningen i professionelle læringsfællesskaber.
Karin er optimistisk i forhold til det nye lokale design for arbejdet med PLF. ”Vi har fået vores sjæl med ind i det, efter vi sadlede om, slutter hun af med at slå fast.”