Status og forankring af Professionelle Læringsfælleskaber i et forvaltningsperspektiv – set med Vejle briller.
I Uddannelse & Læring har hele organisationen i snart 2,5 år arbejdet med at gøre professionelle læringsfællesskaber til den måde, vi arbejder på. Det gælder for alle skoler, institutioner og forvaltningen i Uddannelse & Læring.
Hvad siger Rambølls evaluering går godt?
Rambøll evaluerer forløbet efter hvert år og har netop afleveret sin anden evaluering. Meget tyder på, at vi på skoler, institutioner og i forvaltningen lykkes rigtig godt med vores arbejde i professionelle læringsfællesskaber. Evalueringen peger bl.a. på, at vi er nået længere end man kunne forvente efter to år og der er tydelige tegn på, at samarbejdsformen i professionelle læringsfællesskaber er ved at forankre sig. Endvidere peges det på, at strukturen omkring PLF-arbejdet er ved at være godt på plads, og at der er en modenhed i brugen af data. Evalueringen viser, at det pædagogiske personale i højere og højere grad indsamler data om det, de gerne vil vide noget om og bruger det som afsæt for at udvikle praksis. Det er godt gået og ros til alle ledere og medarbejdere for at gå positivt ind i denne måde at organisere samarbejdet på skoler og institutioner.
Hvor skal vi være opmærksomme?
Evalueringen peger også på opmærksomhedspunkter som kan gives mere lys, hvis vi vil forankre de professionelle læringsfællesskaber yderligere på vores skoler, institutioner og i forvaltningen. Der peges på bl.a. på
- Den distribuerede ledelse og ressourcepersonernes rolle.
- Deprivatisering og meningsskabelse.
I forhold til den distribuerede ledelse og ressourcepersonernes rolle peger evalueringen på, at de pædagogiske medarbejdere samarbejder bedst om at forbedre den pædagogiske praksis, når den distribuerede ledelse i forhold til ressourcepersonerne og til dem selv er tydeligt formuleret. Endvidere viser evalueringen, at de professionelle læringsfællesskaber kommer bedst i spil og samarbejdet skaber mest værdi for kerneopgaven, når roller og ansvar er afstemt i hele organisationen, og når ledelsen balancerer distribueret ledelse og ledelse tæt på.
Hvad kalder det på hos de enkelte skoler og forvaltningen?
Måske dette opmærksomhedspunkt kalder på, at skolerne genbesøger deres lokale design med henblik på at drøfte om roller, funktioner og forventninger er tydeligt formuleret og fremtræder klart i designet? Det kalder også på, at forvaltningen understøtter den distribuerede ledelse gennem dialoger i ledelserne på tværs af skoler og institutioner.
Giver det mening?
I forhold til deprivatisering og meningsskabelse, viser evalueringen at de fleste medarbejdere og teams oplever, at en organisering som professionelle læringsfællesskaber giver mening i forhold til den opgave, der udføres omkring elevernes læring, trivsel og dannelse. Der er generelt en god forståelse for, hvilken værdi arbejdet i PLF tilføjer den pædagogiske praksis. Evalueringen peger også på, at der på skoler og institutioner er opstået en nysgerrighed i forhold til, hvordan man arbejder med PLF på tværs af skolens teams og ikke bare i eget team. Der efterlyses en mere fælles retning for arbejdet med PLF på tværs af teams på skolerne. Vejen til dette ønske er øget videndeling og øget deprivatisering på tværs af teams på skoler og på tværs af skoler og institutioner.
Mere deprivatisering
Måske kalder dette opmærksomhedspunkt på, at vi alle er indstillet på større deprivatisering, og at vi øver os i at arbejde eksemplarisk på alle niveauer med afsæt i PLF-tankesæt. Det kan fx være skoleledelser, der gør sig transparente i forhold til, hvordan ledelsesteamet arbejder som et professionelt læringsfællesskab. Det kan også være en større genkendelighed i den måde, forvaltningen understøtter og samarbejder med skolerne og institutionerne på.